Svar-inden-for-24-timer-myten

Mails. Vi elsker dem. Eller… vi er gift med dem, og vi tør ikke skilles.

Vi lovede hinanden, at vi ville være ‘responsive’. Vi tegnede i vores Service Level Agreements (SLA), at 24 timer var rigeligt.

Men lad os være ærlige. De 24 timer er blevet til et professionelt running gag.

Du trykker ‘Send’. Og så sker det.
Lyden af den mail, der rammer indbakken,
er åbenbart et startskud til en stille, kontor-olympisk disciplin:

Hvem kan ignorere denne besked længst, men stadig virke engageret?

Du venter. Dagene smelter sammen. Pludselig er du overbevist om, at din mail er blevet adopteret af en fremmed IT-kultur og nu lever lykkeligt på en serverfarm i Sibirien.

For hulan da: Hvorfor holder vi fast i de der 24 timer?
Måske det ikke er tidsrammen, der er problemet,
men selve forventningen om, at voksne mennesker kan styre en digital tsunami af Cc’er og Reply All.

Fra hurtig afklaring til passiv-aggressiv ping-pong over 48 timer.

Fra professionel kommunikation til at du skriver en hilsen i feltet: “Hvis du ser denne mail, sig venligst til den, at jeg savner den.”

Hold ud. Måske kommer svaret.
Måske er det weekend-magien, der skal til, før tråden genopstår som en digital føniks.

Fingers crossed for et svar før mandag!

God fredag derude 😊