Change & Communications Blog

Im curious by nature

I often find myself wondering about habits, routines and other stuff that we all do by default, but don’t know why.
Here I’ll be airing my curious wonderings about situations I’ve been in during my career, all related to change & communications, naturally.
I hope they inspire you!

PowerPointens glemte fætter. Intranettet.

Kender du det?

Du klikker dig ind på intranettet for at finde den der meget enkle guide til den nye proces.
Fem klik senere er du strandet i en labyrint af faner, der alle hedder noget med “Ressourcer under transformation (fase 2B – revideret)”.

Du scroller. Du leder. Du klikker.

Du føler dig som en turist, der er faret vild i Københavns hovedbanegård på en motoriseret kontorstol med flade batterier.
Og pludselig står du midt i et opslag om GDPR og julefrokosten 2017.

Du stirrer på skærmen som en Indiana Jones, der har mistet sin pisk og GPS.

Vi gør det igen og igen.
Gør kommunikationen sværere, end den behøver at være.
Alt står der jo! I princippet.
Men ingen kan finde det.

Det føles som at få serveret en buffet, hvor alt er gluten,
og du kan kun tåle klar besked.

Information er ikke lig med forståelse.

Et intranet skal ikke være et escape room.
Det skal være en hoveddør,
med ekstra store vinduer
og et skilt med “det her skal du gøre i dag”.

Mindre arkiv, mere værktøj.
Ind med klar besked, ud med “bliv-her-for-evigt-klikkeri”.

Sørg for at folk kan finde det de faktisk har brug for, lige dér hvor de er.
Det sparer timevis af søgninger, frustrationer og “hvor var det nu, jeg så det?”.

Brug mindre tid på at strukturere faner,
og mere tid på at opdatere mennesker.

Ræk endelig en virtuel hånd ud hvis du har brug for en guide, der ikke kræver kompas.

#KommunikationDerVirker #LessIsMore #ChangeUdenKaos

Vi danser videre med blå skærm som bagtæppe

Ctrl+Alt+Del fredag

“Det nye IT-system vil revolutionere vores arbejde!”
… sagde chefen.

Det gjorde det også.
Bare ikke som chefen havde forestillet sig.

Resultatet?
Der blev sendt flere fejlskærmsbilleder til kollegerne end faktiske leverancer.

Fra produktivitet → til meme-produktion.
Fra work hard → til ctrl+alt+del hard.
Fra innovation → til error nation.

Men hey…
måske det bare er sådan man ruller i dagens Danmark:
IT‑systemet crasher, men vi holder stadig festen.

Vi danser videre
med blå skærm som bagtæppe.

Det kan også noget!

God weekend derude 😊

Vi fejrer den halve sejr

Kender du det?

𝗞𝗮𝗴𝗲𝗳𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻 𝗲𝗿 𝘀𝗹𝘂𝘁. 𝗞𝗮𝗼𝘀𝘀𝗲𝘁 𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁𝗲𝗿.
Konfettien daler stadig, boblerne sprutter, og cheferne klapper sig selv på ryggen som om de har vundet DM i digitalisering.

𝗣𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸𝘁 “𝗘𝗳𝗳𝗶𝗰𝗶𝗲𝗻𝗰𝘆 𝗕𝗼𝗼𝘀𝘁” er officielt lanceret!

Kagen var god, præsentationen var skarp og chefen fik ros.
Alt er godt!

Men så vender du tilbage til skrivebordet.
Dit nye “strømlinede” system er online,
men systemet summer som en træt traktor i modvind.

Du skal ifølge den nye plan “integrere” to systemer, der stadig taler lige så godt sammen, som du ville tale Finsk efter 5 minutter på Duolingo.

Din mus kommer på overarbejde.
Du klikker løs og din ‘efficiency’ er faldet til et niveau, hvor du overvejer at sende beskeder med brevduer.

𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗲𝗻 𝗸𝗹𝗮𝘀𝘀𝗶𝗸𝗲𝗿 𝗶 𝗳𝗼𝗿𝗮𝗻𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴𝘀𝗹𝗲𝗱𝗲𝗹𝘀𝗲
Vi fejrer 𝗶𝗺𝗽𝗹𝗲𝗺𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 (systemet er oppe!), men vi glemmer 𝗮𝗱𝗼𝗽𝘁𝗶𝗼𝗻𝗲𝗻 (folk bruger det,og det virker).

Altså, systemet virker, men hvad gør vi?

𝗦𝘁𝗼𝗽 𝗸𝗮𝗴𝗲𝗳𝗲𝘀𝘁𝗲𝗻! (men ikke fejringerne)
Succesen ligger ikke i lanceringen. Den ligger i den kedelige, seje, daglige opfølgning.
Der hvor vi sikrer, at det nye faktisk 𝗹𝗲𝘁𝘁𝗲𝗿 hverdagen, i stedet for at 𝗹𝗮𝗺𝗺𝗲 den.

Fejr når forandringen lever, ikke når systemet loader.
Ellers er det bare krummer på gulvet og en pop-up med “Error: Reality Not Found”.

Ræk endelig ud, hvis du synes, at det inviterer til en uddybning.

KageOgKaos #AdoptionErSejt #DropDeFormelleOrd #Hverdagshelte

𝗡å𝗿 𝗻𝗮𝘃𝗻𝗲𝘁 𝗽å 𝗽𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸𝘁𝗲𝘁 𝗵𝗮𝗿 𝘀𝗸𝗶𝗳𝘁𝗲𝘁 𝗻𝗮𝘃𝗻 𝗼𝗳𝘁𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗝𝗮𝗺𝗲𝘀 𝗕𝗼𝗻𝗱 𝘀𝗸𝗶𝗳𝘁𝗲𝗿 𝘀𝗹𝗶𝗽𝘀, 𝗼𝗴 𝗺å𝗹𝗲𝘁? 𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝘃æ𝗸.

Kender du det?

𝗡å𝗿 𝗻𝗮𝘃𝗻𝗲𝘁 𝗽å 𝗽𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸𝘁𝗲𝘁 𝗵𝗮𝗿 𝘀𝗸𝗶𝗳𝘁𝗲𝘁 𝗻𝗮𝘃𝗻 𝗼𝗳𝘁𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗻𝗱 𝗝𝗮𝗺𝗲𝘀 𝗕𝗼𝗻𝗱 𝘀𝗸𝗶𝗳𝘁𝗲𝗿 𝘀𝗹𝗶𝗽𝘀, 𝗼𝗴 𝗺å𝗹𝗲𝘁? 𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝘃æ𝗸.

Du kender rutinen. Først var det “𝗣𝗿𝗼𝗷𝗲𝗰𝘁 𝗡𝗼𝗿𝘁𝗵 𝗦𝘁𝗮𝗿” (lyder dyrt!).

To måneder og et ledelsesseminar i Malaga senere er det blevet til “𝗦𝘆𝗻𝗲𝗿𝗴𝘆 𝟯.𝟬: 𝗧𝗵𝗲 𝗔𝗹𝗶𝗴𝗻𝗺𝗲𝗻𝘁 𝗜𝗻𝗶𝘁𝗶𝗮𝘁𝗶𝘃𝗲”, der mest af alt lyder som en franchise-film, ingen gad at se.

Og nu? Nu kalder HR det for “𝗩𝗼𝗿𝗲𝘀 𝗻𝘆𝗲 𝗺å𝗱𝗲 𝗮𝘁 𝗴ø𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗻𝗴 𝗽å”. Mens det internt allerede er døbt “𝗣𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸𝘁 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝘃𝗮𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗻𝘂, 𝘃𝗶 𝘀𝗸𝘂𝗹𝗹𝗲?”.

Hver gang vi skifter et projekts navn, mister vi et stykke ejerskab.

Hvis jeg ikke kan huske, hvad vi kalder skibet, hvordan skal jeg så vide, hvilken kurs vi sætter?

𝗗𝗲𝘁 𝗲𝗿 𝗱𝗲𝗻 𝘂𝗹𝘁𝗶𝗺𝗮𝘁𝗶𝘃𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗮𝗻𝗱𝗿𝗶𝗻𝗴𝘀𝗶𝗿𝗼𝗻𝗶
Vi bruger timer på at brande et projekt, men glemmer at kommunikere den ene linje, der rent faktisk betyder noget:

“𝗛𝘃𝗼𝗿𝗳𝗼𝗿 𝗴ø𝗿 𝘃𝗶 𝗱𝗲𝘁, 𝗼𝗴 𝗵𝘃𝗮𝗱 𝗯𝗲𝘁𝘆𝗱𝗲𝗿 𝗱𝗲𝘁 𝗳𝗼𝗿 𝗗𝗜𝗡 𝗱𝗮𝗴?”

Når ordene bliver mudrede, bliver handlingen sløv.
Drop de smarte, flyvske navne og giv mig essensen.

Giv mig et navn, der ikke kræver en master i buzzwords.
Giv mig en grund til at spille med.

Simple steps, real talk. Ellers kan de lige så godt kalde det “𝗣𝗿𝗼𝗷𝗲𝗸𝘁 𝗴𝗹𝗲𝗺 𝗱𝗲𝘁”.

Ræk endelig ud, hvis du synes, at det inviterer til en uddybning.

hashtag#ProjektNavneKaos hashtag#HvadSkulleViNu hashtag#changewithoutthecrap hashtag#Forandringsforvirring

Det behøver faktisk ikke være så kompliceret. Vi gøt det bare svært for os selv.

Kender du det?

Du sidder til et afdelingsmøde, hvor PowerPointen har flere farver end et nytårsfyrværkeri, og chefen råber “strategisk!”, “transformativt!” og alt det der jazz, imens du forsøger at følge med uden at tabe kæben.

37 slides senere føler du dig nærmest som Eminems genfødte fætter,
så hurtigt går det!

Du stirrer desperat på din kaffekop og tænker:
“Hvis jeg lige vipper den lidt… kan jeg mon så sende et hemmeligt SOS til kollegerne?”

Ti minutter efter mødet dumper mailen ind.
Den lange. Tung som en betonklods.
Med fem punkter, du helst skulle have læst i går.

Du ved godt, det hele står skrevet sort på hvidt, lige der,
men det føles mest som at læse hieroglyffer med bind for øjnene.

Her er det paradoksale: Det behøver faktisk ikke være så kompliceret.
Vi gør det bare svært for os selv.

Forandring går i stå, når vi taler til hovedet og glemmer hjertet.
Når vi prøver at få folk til at forstå, i stedet for at give dem lyst til at bidrage.

Mennesker følger ikke slides.
De følger mening. Og måske en god kop kaffe…

Så, prøv at starte med to simple menneskelige spørgsmål:
“Hvad betyder det her for dig? Og hvordan kan jeg hjælpe?”
Simpelt, ikke?

Og så kan vi spare en bunke slides, mails og træthed og samtidigt få forandring til at føles som noget, man faktisk gider være med i.

Ræk endelig ud, hvis du synes, at det inviterer til en uddybning.

#changewithoutthecrap #kommunikationmedsjæl #forandringskommunikation #hemmelighedenbagforandring #dropdeformelleord